Menu

Hvad tilbyder B.93?

Hvad tilbyder vi?
Hos B.93 tilbyder vi tennistræning til alle børn i aldersgruppen 3-18 år, både dem som ønsker at spille for sjov, men også til dem som ønsker at spille turneringer. Derudover tilbyder vi også camps fordelt på hele året, one2one undervisning og meget mere.

Familietennis
Vi tilbyder familietennis for børn i alderen 3-6 år, som ønsker at prøve tennis sammen med deres forældre. Til familietennis har vi en legende tilgang og målet er, at familien har en fest. Det skal være sjovt, men vi har også fokus på motorik, balance og koordination. Man er 4-6 børn til en træner og forældrene er med på banen og hjælper til.
Familietennis foregår om lørdagen klokken 09.00 – 10.00 og 10.00 – 11.00.

Minitennis
Vi tilbyder minitennis for børn i alderen 7-10 år. På denne træning er man 16 børn på en stor bane, men fordelt i hold af 4 spillere på en minibane med en træner. Denne træning forgår både i hverdage og lørdage, men de præcise dage kan ændre sig alt efter sæsonen.

Juniortennis
Vi tilbyder juniortræning i alderen 11-18 år. På denne træning er man 8 spillere på en stor bane med en træner.
Denne træning foregår alle hverdage i tidsrummet 14-18 og om lørdagen.

Prøvetimer
Vi tilbyder desværre ikke prøvetimer. Men vi gør det på følgende måde:

1.Opret en profil via vores hjemmeside
2.Vi snakker sammen via mail og finder et hold, som man ønsker at spille på
3.Der oprettes en faktura på træning og medlemskab
4.Hvis man efter en enkelt gang finder ud af, at man gerne vil fortsætte så betales fakturaen, hvorimod hvis man ikke ønsker at fortsætte så oplyses dette via mail og fakturaen bliver fjernet.

Aflysninger
Da vejret om sommeren godt kan være usikkert, kan vi nogle gange være nødsaget til at skulle aflyse træningen. Hvis det skulle ske at det regner en dag, så rykkes træningen indendørs i vores tennishal (Ved Sporsløjfen 10, 2100 København), hvis banerne er ledige. Hvis der ikke er ledige baner er vi nødsaget til at aflyse og ved dette tilfælde sker der ingen refusion. Men hvis træningen aflyses af en anden årsag, så refunderes træningstimen til ens profil.
Når der sker aflysninger eller ændringer grundet vejret meddeler vi dette på Facebook via vores hovedside ‘B.93 tennis’ og via ‘Forældregruppen, B93’, dette kræver ikke en facebookprofil for at kunne se dette indhold. Derudover sender vi også en sms.

Sæsoner og ferie
Vi har en udendørssæson, som forløber fra maj til og med september og en indendørssæson, som er opdelt i 2. rater, den første rate forløber sig fra oktober til januar og den anden rate forløber sig fra februar til april.

Vi holder ferie samtidig med skoleferien og der er derfor ikke træning i ferierne.

Priser
Vores priser afhænger af sæsonen og hvor mange timer om ugen man ønsker at spille. Indendørssæsonen består fx af to rater hvorimod udendørssæsonen kun består af en rate.

1 time om ugen – 1.675,-
2 timer om ugen – 2.575,-
3 timer om ugen – 3.375,-
4 timer om ugen - 4.075,-

Derudover kræver det et aktivt medlemskab, for at kunne deltage i træningen. Medlemskabets pris afhænger af ens alder.


Tennisskolen vs. turneringstræning
I B.93 er juniortræningen inddelt i to kategorier, den ene er tennisskolen og den anden er vores turneringstræning. Når man er en del af tennisskolen kan man spille op til 3 gange om ugen og her vægtes det højt at man har det sjovt og har mulighed for at træne sammen med sine venner og veninder. Hvorimod på turneringstræningen skal man spille minimum 3 gange om ugen og der forventes det også man bruger sine weekender på individuelle turneringer og/eller holdkampe.

Tennisskolen
Hvis vi har ledige pladser og kan finde en tid der passer, så kan alle tilmelde sig vores tennisskole. Når man tilmelder sig er det som udgangspunkt muligt at tilmelde sig to timer om ugen, men der kan være undtagelser, hvis der er ledige pladser og spillerne kan komme tidligt på dagen eller træne i weekenden, at der er mulighed for at træne tre timer om ugen. På tennisskolen stiller vi ikke krav om, at man skal træne på et specielt tidspunkt, men det afhænger mere af hvornår det passer og hvilke hold der er ledige, men det betyder ikke, at man kan få det man ønsker. Dette skyldes, at der skal tages højde for en samlet træningsplan, antal pladser på holdene og hvilken årgang man er født i. På tennisskolen vægter vi det sociale højt og går langt for at imødekomme ønsker fra spillerne, men det betyder ikke, at vi altid kan indfri dem. Det skal være sjovt at spille på Tennisskolen sammen med sine tennisvenner. Undervisningen tager udgangspunkt i basal tennis teknik og mange forskellige spille øvelser. Hvis man har lyst til at spille turneringer og holdkampe, så er det bare fedt. Hvis man ikke har lyst, så̊ er det også̊ helt cool med os.

Turneringsgruppen
Det er ikke én selv, der bestemmer om man kan være en del af turneringsgruppen. Det er et fælles trænerteam, der tager stilling til, om man kan komme med i turneringsgruppen. Derudover råder trænerteamet over et begrænset antal banetimer pr. uge samt trænerressourcer. Derfor kan der være spillere, der lever op til klubbens kriterier, men bliver fravalgt grundet manglende ressourcer. Trænerteamet tager stilling ud fra følgende kriterier:

  1. Er det forældre drevet eller er det spilleren selv der vil.
  2. Indstilling på og uden for tennisbanen.
  3. Aktivitet i forhold til træning, træningslejr, camps, holdkampe, turneringer og sociale aktiviteter.
  4. Niveau
  5. Hvis man så er kommet ind i turneringsgruppen, stiller vi en række krav til forældre og spillere.
  6. Det er som udgangspunkt ikke muligt at stille krav til, hvem man træner med, hvilken træner man har eller hvilke træningstidspunker man får tildelt. Hvis man ikke er tilfreds, er det helt ok med trænerteamet. Man skal kun være der, hvis man synes man har lyst til at være en del af turneringsgruppen og bidrage positivt.
  7. Der skal spilles individuelle turneringer og holdkampe for klubben.
  8. Det forventes, at man deltager i klubbens sociale aktiviteter.
  9. Det forventes, at man hjælper klubben, når der er brug for det.
  10. Det forventes, at man er et forbillede for klubben - både ude og hjemme.
Luk